"Mor, skal vi til Australien eller  Nordjylland"

- citat: Emma.

 

Geografien skal nok komme bedre på plads i løbet af de næste måneder....

 

Vi har fået en fantastisk mulighed for at tage et break i en ellers tæt-pakket hverdag, hvor arbejde, skole, børnehave, fritidsinte-resser osv. skal gå op i en højere enhed.

Denne store chance skal bruges til at realisere vores drøm om en rejse i Asien og Australien.

 

Vi har ofte talt om muligheden for at se de fremmede himmelstrøg på andet end en ferie på 1-2 uger, hvor det næsten kun kan blive til de store attraktioner og swimmming poolen. Og samtidig har vi følt, at tiden er gået alt for hurtigt, uden at vi har nået at være roligt sammen.

 

En udstationering har også været på tale, men hertil er vi alt for glade for at bo lige i nærheden af familie og venner, og vi føler os tæt bundne til hele lokalsamfundet, så vi ville være kede af at rykke teltpælene helt op.

 

Derfor er denne rejse, hvor vi rejser 3 måneder, bare helt perfekt. Vi kommer helt væk fra hverdagen, vi har god tid til at se noget, til at slappe af og til at hygge os, - og samtidig så kommer vi ikke helt væk fra hverdagen.

 

Australien er valgt, fordi vi er vildt facineret af dette kæmpe land. Dorte har været der et par gange på job, og mange blandt familie og venner taler varmt om naturen og de store oplevelser.

 

I Asien har vi valgt at stoppe 5 dage i Bangkok, men ellers at fokusere på Malaysia, som virker enormt spændende og måske lidt overset som ferieland. Her er det overskygget af Thailand som turistmagnet.

 

Efter 1½ måneds intense forberedelser skal afrejsen ske den 24. juni 2009.

 

Nu er vi så kommet hjem igen!

Vi har haft en skøn tur og er alle 4 enige om, at det er noget af det bedste, vi har gjort.

Vi kan varmt anbefale jer det!

Tag chanchen! Grib mulighederne!

Gør det! Det er vildt fedt!

 

 

                      Vi vil gerne sige tak til alle jer, som har hjulpet med at passe

                      vores dyr og ting derhjemme. TUSIND TAK for hjælpen!.

 

                      Og tak til alle jer som har sendt os hilsener, kommentarer

                      og dårlige vittigheder. Det var hyggeligt at høre fra jer

undervejs.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores store rejse

              Asien og Australien

Når vi skal til Australien igen næste år, så vil jeg se..... og ......

Citat: Jonas og Emma rigtigt mange gange i løbet af turen. De er sikre på, at vi skal afsted igen, så nu må vi jo "bare" have sparet op...